Badmintontalent har succes i Danmark

Tina Amassen Rafaelsen har vundet efterskolernes mesterskaber under sit ophold i Danmark.
Skrevet af Jens Rafaelsen
23. december 2018 14:41

16-årige Tina Amassen Rafaelsen er på julebesøg i sin hjemby Aasiaat. Hun spiller badminton og er især kendt fra flere grønlandsmesterskaber og hun er nu under sit efterskoleophold i Danmark også blevet mester ved efterskolernes mesterskaber i Danmark i både single og double.

Mens hun endnu var lille, begyndte Tina Amassen Rafaelsen at spille badminton sammen med sine forældre. De var ikke bare medlemmer i badmintonforeningen, men sad også i foreningens bestyrelse.

- Jeg har spillet, så længe jeg husker. Mine forældre spillede badminton, så begyndte jeg med at slå på nettet uden fjerbold.

Nu går Tina på Rønde Efterskole i Danmark, hvor hun også træner i badminton. Og hun er glad for skolen.

Udvikler sin konkurrencementalitet

- Jeg er meget glad for skolen. Og Rønde Efterskole er kendt for at fostre gode badmintonspillere. Det udnytter jeg.

Og det med stor succes. Tina Amassen Rafaelsen blev mester i både single og double i danske efterskolers mesterskaber i denne måned.

Under sit ophold i Rønde Efterskole har hun også udviklet sin konkurrencementalitet.

- Hvilken tankegang er bedst, ikke bare i sport, men i det hele taget. F.eks. at have en positiv attitude, at tage ansvar; at skifte til det gode, uanset hvilken fejl man begår.

Når man konkurrerer, kan det være hårdt. Men Tina har lært, at det hjælper at være stærk mentalt.

- Det hjælper også meget at dyrke yoga. Jeg har prøvet at dyrke yoga lidt og det hjælper mere, end jeg havde forventet … yoga er meget godt, siger det unge badmintontalent.

Du kan se indslaget om Tina Amassen Rafaelsen herunder:

Qanorooq 19.12.2018