Babyboom i Nuuk

Der er masser af liv under dynerne i Nuuk.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Karsten Sommer
10. juni 2015 07:11

Jordemødrene på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har i hvert fald haft en travl måned i maj, fortæller dagens udgave af avisen AG.

Hele 63 nye små grønlændere kom til verden i løbet af maj - det er en stigning på 65 procent, og 25 flere end sidste år i maj, hvor der blev født 38 børn, fortæller jordemoder Lene Ehlers til avisen.

Det var især i midten af maj, der var travlt. Helt op til 3-4 fødsler om dagen.