Per B. kræver urinprøve fra Kuupik

Siumuts Per Berthelsen sætter nu offentligt spørgsmåltegn ved oppositionens spidskandidat, IA's Kuupik Kleists, brug af hash.
30. maj 2009 15:23

Per Berthelsen, som er fungerende landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender, krævede på et vælgermøde i Nuuk i eftermiddags, at IA-formanden tager en urinprøve, der kan afsløre et eventuelt misbrug af euforiserende stoffer.

Kuupik Kleist får ifølge meningsmålingerne til at slå landsstyreformand Hans Enoksen fra Siumut af pinden ved valget på tirsdag, og i 11. time sætter Per Berthelsen nu euforiserende stoffer pådagsordenen. Misbrug af offentlige midler har været valgkampens store tema, og siumutteren påpeger, at hashrygning også er misbrug.

- Jeg vil gerne sikre om de to kandidater til posten som landsstyreformand har gjort brug af eurofiserende stoffer. Vi har spurgt Enoksen, og han har sagt nej. Vi vil gerne spørge IA's formand Kuupik Kleist om det samme, sagde Per Berthelsen på vælgermødet.

Hvis det står til ham, skal Kuupik Kleist tage en urinprøve, som kan be- eller afkræfte, om han har været taget eurforiserende stoffer.

- Jeg har aldrig været nogen engel, svarede Kuupik Kelsit på vælgermødet uden klart at svare på spørgsmålet. I stedet appelerede til en fair debat.