Børns rettigheder skal promoveres

Det bliver via forskellige produkter som plastikposer, plakater og andre former for informationsmateriale om børns rettigheder de to samarbejdspartnere vil nå ud over hele landet. Desuden vil man sætte fokus på og fejre f.eks. Børnedagen d. 1. juni og Børnekonventionens fødselsdag . 20. november.
-Når der er tale om udbredelse af viden om børns rettigheder til hele befolkningen – ikke mindst til børnene – så er det vigtigt, at vi står sammen. Et samarbejde mellem MIO og KNI Pilersuisoq A/S er derfor et vigtigt skridt på vejen, og vi vil herigennem kunne styrke befolkningens og ikke mindst børns viden om børns rettigheder, forklarer børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen.
MIO har som opgave at fremme viden om og forståelse af børns rettigheder til hele befolkningen, og dette gøres i dag via forskellige medier og produkter, herunder hjemmeside, undervisningsbøger, rettighedsplakater m.m. For at nå ud til hele befolkningen er det vigtigt at bruge forskellige kanaler.
-Vi er rigtigt glade for at have indgået denne aftale med Børnetalsmanden og MIO. Børns rettigheder ligger os alle nært, og dette er en god måde, hvor vi kan støtte op om MIOs vigtige arbejde. Vi har let adgang til en stor del af befolkningen via vores butikker på kysten, som MIO nu kan drage nytte af, og samarbejdet kan dermed komme mange, herunder særligt børn og unge, til gavn”, udtaler administrerende direktør Claus Jensen fra KNI Pilersuisoq A/S.