Børnetalsmand raser over barnehash
En flok unge børn blev forleden snuppet i færd med at ryge hash i Qaqortoq.
Den historie blev fortalt i Qanorooq og får nu Børnetalsmanden til at reagerer.
- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at børn ned til 10-12 årsalderen ryger hash, siger Børnetalsmanden Aviaja Egede Lynge til KNR.
Ikke nogen overraskelse
Hun peger på, at børn i den alder slet ikke bør have mulighed for, at komme i nærheden af hash.
At det alligevel sker, er desværre en del af hverdagen.
Læs også Børn i 10-12 års alderen ryger hash
- Det er ikke en stor overraskelse, for det er noget vi hører om. Det der er specielt her, at vi får noget dokumentation om, at det rent faktisk sker, siger Aviaja Egede Lynge.
Sæt fokus på misbruget
En tidlig introduktion til hash øger risikoen for afhængighed, og herudover hæmmer det børnenes indlæringsevne.
Børnetalsmanden vil gerne have, at Grønland lever op til Børnekonventionen og beskytter børnene mod hash. Derfor efterlyser hun, at der kommer mere fokus på problemet med hashrygende børn, og at dem som er ansvarlige for børnene tager større ansvar.
- Først fremmest er det forældrene, der har ansvaret for, at det her ikke sker. Men det viser også, at vi bør være meget stærkere politisk og på andre måder for at sikre, at det her ikke sker, siger Aviaja Egede Lynge.