Børnetalsmand et skridt nærmere realisering

Børnene skal have deres egen officielle talsmand, der kan tale deres sag og sikre deres rettigheder. Et nyt lovforslag lægger op til, at en børnetalsmandsordning træder i funktion fra 1. januar næste år.
22. juni 2011 07:32

Talsmanden skal fungere som rådgiver for de offentlige myndigheder, organisationer og borgere på børne- og ungeområdet. Og står det til Naalakkersuisut skal Talsmanden sammen et nyt børneråd træde i funktion fra den 1. januar næste år. Det hele står at læse i et nyt lovforslag, der for øjeblikket er i høring.

Og Børnetalsmanden, der naturligvis godt kan være en kvinde, træder til, når gode hensigter og lovparagraffer ikke slår til, når det gælder de yngste borgeres interesser og behov. De kan nemlig godt stå i et modsætningsforhold til andre samfundsmæssige hensyn, så børn ofte bliver den tabende part i forhold til myndigheder, organisationer og virksomheder.

Børn er en svag og udsat gruppe i samfundet og har derfor brug for en institution, der kan varetage deres interesser.

Det understreges i bemærkningerne til lovforslaget, at Børnetalsmanden ikke kan tage nogen forvaltnings ansvar for at varetage børns rettigheder i henhold til anden lovgivning.

Men talsmanden kan imidlertid været med til at få ansvaret varetaget på en bedre måde. Det er ideen med nyordningen. Børnetalsmanden får altså ret til at udtale sig om afgørelser truffet af de administrative myndigheder, de politiske institutioner og kan også udtale sig til domstolene.

Børnetalsmanden udnævnes for tre år ad gangen og kan kun sidde i to perioder, eller ialt seks år. Det er fordi nytænkning og nye initiativer er en vigtig egenskab for børnetalsmanden, der skal have forudsætninger for at skabe kontakt til børn på tværs af sociale, kulturelle, religiøse skel som det hedder. Og det er ikke påkrævet at talsmanden er jurist, understreges det.

Talsmanden er iøvrigt formand for børnerådets syv medlemmer. Også de vælges for tre år ad gangen. Og også de kan kun vælges i to perioder. De tre udpeges af Naalakkersuisut og de tre udpeges efter indstilling fra organisationer og foreninger.

Den nye talsmandsordning ventes at koste Landskassen godt 3,3 millioner kronere om året. Den nye børnelovgivningen kan ventes vedtaget af Inatsisartut på efterårssamlingen med bred politisk tilslutning.