Børnestjerner en uvane mener sportsmand

Børn på 12-13 år bør ikke deltage i Arctic Winter Games. Det mener en af Grønlands mest ansete idrætsmænd Kim Godtfredsen.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
30. marts 2014 17:31
Alt for store forventninger til børn, pres og forkert træning bliver ofte resultatet for mange børnesportsstjerner, efter de har medvirket i Arctic Winter Games, mener skiløber og sportsarrangør Kim Godtfredsen.
 
Han siger, at de fleste børn og unge, der deltager i en ung alder i Winter Games, ikke fortsætter med at dyrke idræt. Det er et problem, mener Kim Godtfredsen.
 
- Vi sætter for høje krav til 12-13-årige, hvor der står Grønland på ryggen af deres jakker, når de tager af sted til AWG, og hvor de også synger den grønlandske nationalsang under åbningscerenomien under stor mediebevågninghed, siger Kim Godtfredsen.

Han kigger tilbage på Grønlands deltagere og resultater under AWG i 2004 i langrend. Dengang deltog 24 unge. Ud af de 24 er der kun fire langrendsløbere, som aktivt dyrker sporten i dag. Dette giver grund til eftertanke, siger Kim Godtfredsen.

- Resultatet dengang var, at de muligvis blev presset for hårdt i en ung alder og vores forventninger var for store til dem. Hvis de nu havde været lidt ældre, havde vi haft stor gavn af dem i dag, og måske havde de dyrket idræt den dag i dag, siger han.

Når man har for store forventninger til børn, der deltager i AWG, er arrangementet som regel endestationen for børn, fordi i børns verden er AWG det største og ikke længere. Det er ærgeligt, siger Kim Godtfredsen.

- Der er alt for mange børn, der stopper med at dyrke idræt, efter de har deltaget ved de Arktiske Vinterlege. Og det er et problem. Jeg mener derfor, vi i fremtiden bør sende unge, der allerede er juniorer, det vil sige efter 15 års alderen.

- At man sender så unge til AWG, er Grønlands Idræts Forbund, politikerne og de øverste politikere, det vil sige Naalakkersuisuts, ansvar. Derfor må de finde en løsning på, hvad der er bedst for vores børn, og hvad der er det bedste for det grønlandske idrætsliv. Og det er dem, der skal finde en udvej for, hvordan vi vil satse på, at idrætten i Grønland skal være i fremtiden, siger sportsmanden.

I 2016 er Nuuk vært for Arctic Winter Games, hvor man regner med at bruge omkring 44,6 millioner kroner på hele arrangementet.