Børn og unge i fokus

De Grønlandske Kommuners Landsforening KANUKOKA sætter på et tre-dages-seminar i Sisimiut fokus på børne- og unge-området.
02. september 2011 07:54

Med på seminaret er udvalgsformænd og forvaltningschefer fra landets fire kommuner. Samtidig kommer der oplægsholdere fra Selvstyret og fra forskningshold.

Formålet med seminaret er at følge op på indsatserne på børne- og ungeområdet med henblik på et tættere samarbejde mellem de forskellige instanser internt i kommunerne, på landsplan mellem kommunerne og i forhold til Selvstyret.

Samtidig lancerer KANUKOKA et projekt, som organisationen Red Barnet og Mary Fonden har forberedt i samarbejde repræsentanter for kommunerne og Selvstyret. Det er projektet "Kammagiitta - Fri for mobberi", der har til formål at nedbrige antallet af børn, der udsættes for mobning.