Børn med problemer bliver sendt til Danmark

De senere år er der opstået en ny, langt mere forrået kategori af socialt belastede børn og unge, som det grønlandske system ikke kan magte. Anbringelser af børn og unge i Danmark skal ses i lyset af den udvikling. Det mener forstander på behandlingsbørnehjemmet Meqqat Illuat i Nuuk, Torben Alne.
20. oktober 2012 07:29

Torben Alnes oplevelse er, at der de seneste 10-15 år er langt flere af de anbragte børn og unge, der er sværere belastet og sværere at håndtere end tidligere.

- Jeg tror man kan sige, at de mangler autoritetstro. De blæser på, hvad de voksne - og også deres kammerater og samfundet i det hele taget mener. De gør som det passer dem, siger pædagog Torben Alne, som har arbejdet på behandlingsbørnehjemmet Meqqat Illuat siden 1975 og som forstander siden 1977.

Men er det virkelig noget nyt, at der findes den slags unge? Det mener Torben Alne:

- Vi har jo i de første mange år rost os selv for, at de ikke kunne blive vanskelige nok. Men jeg må nok sige, at vi de sidste 10-15 år oplever at arbejdsbyrden omkring de børn, vi har, bliver større og større.

Og den udvikling hænger ifølge ham nøje sammen med antallet af børn og unge anbragt i Danmark. P.t. er tallet 14.

Som Radioavisen tidligere har fortalt, er der i øjeblikket 24 børn og unge på venteliste til en døgninstitutionsplads. Kommune Kujalleq står med tre børn, hvor behovet er så akut, at de føler sig tvunget til at sende dem til Danmark, hvis der ikke straks kommer en løsning.

- Problemet er at institutionerne og systemet ikke er gearet til de problemer, de børn og unge har. Der er ikke pladser til dem, lyder det fra Torben Alne.

Men hvorfor får man ikke gjort noget ved det, når nu det er en udvikling, der har været i gang i en længere årrække?

- Jeg tror at grunden til, at man ikke har fundet nogen løsning, er at det ikke er til at få personale til de meget belastede unge. For det første kræver det jo pædagoger, som vi har kæmpe mangel på. Og så kræver det jo en speciel type pædagoger som er uddannet inden for netop den aldersgruppe og inden for døgnområdet. Og dem har vi i hvert fald ikke ret mange af, konstaterer Torben Alne.