Avataq: Husk Grønlands uranpolitik

Valget til Inatsisartut den 28. november kommer også til at handle om om Grønlands uranpolitik. Det husker miljøorganisationen Avataq vælgerne på her dagen efter, at valget blev udskrevet.
Avattap qinersisartut qinersinerminni Nunatta uranimut politikkia eqqaamaqquaa.
02. oktober 2014 18:27

 

- Vi opfordrer de grønlandske vælgere til at sikre, at den næste regering vil genindføre den nul-tolerancepolitik, der var gældende i Grønland fra 1986. Uran er et potentielt utroligt farligt stof for naturen, lyder det fra formand i Avataq, Mikkel Myrup.


Miljøorganisationen opfordrer selvstyret til at sætte den igangværende forhøring af Kvanefjelds-projektet i bero.


Og Avataq skriver, at de ønsker at bidrage til den informationskampagne, som en af valgkampens frontfigurer Sara Olsvig har bebudet.


Udtalelsen fra Avataq er underskrevet fire miljø-NGO'er, udover Avataq er det Vedvarende Energi, Det Økologiske Råd og  NOAH Friends of the Earth i Danmark.