Avannaata Qimussersua for børn

Grønlandsmesterskabet i hundeslædevæddeløb Avannaata Qmussersuaq har 25 års jubilæum næste år. Det bliver markeret med blandt andet mini Avannaata Qimussersua.
Skrevet af Noah Mølgaard
01. december 2012 14:47

Det store løb for vokse bliver afviklet lørdag den 23. marts, hvor starten går fra Narsarsuaq i starten af slædevejen. Og der bliver et lidt mindre løb om fredagen, når børn mellem 10 og 14 år skal afvikle deres Avannaata Qimussersua.

- Vi har meddelt at deltager byerne kan sende to børn og at de også gerne må sende flere, siger Niels, Aqqaluartaaq, Petersen fra arrangørerne i Ilulissat Qimussersaq 1971.

Det er første gang, at der bliver afviklet Avannaata Qimussersua for børn i løbets snart 25-årige historie.

- Formålet med at lade børn deltage er, at vi gerne vil beskytte hundeslædekulturen. Den er måske lidt i retræte. Vi vil derfor gerne sikre at den næste generation får interesse for slædekørsel, siger Niels Petersen.

Det er tanken at ruten skal være den såkaldte ”jorden rundt”. En rute rundt om sletten Narsarsuaq på små 8 kilometer og hver deltager må højst bruge fem hunde.

Det store hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua bliver afviklet lørdag den 23. marts.