Avalak er bekymret for deres organisations fremtid

Studenterorganisationen Avalak er blevet bekymret frem mod implementeringen af den nye uddannelsesstrategi. Fra årsskiftet overgår studerende i Danmark fra grønlandsk SU til dansk SU. Og det får også økonomiske konsekvenser for Avalak.
Skrevet af mlk
17. oktober 2012 07:12

Studenterorganisationen Avalak er blevet bekymret frem mod implementeringen af den nye uddannelsesstrategi. I dag trækkes medlemsgebyret til Avalak på 50 kroner nemlig automatisk fra de studerendes uddannelsesstøtte. Men fremover skal de studerende aktivt selv indbetale det månedlige kontingent. Og studenterorganisationen  er bange for, at de studerende ikke vil få det gjort.

- Jeg frygter, at vores organisation fra nytåret kan komme til at lide økonomisk af den grund. Godt nok har vi mange trofaste medlemmer, men der er nok også mange der ikke tager sig sammen til at opretholde deres månedlige medlemskontingenter, siger organisationens forhandler Gerth P. Olsen.

Organisationen besøger denne uge blandt andre Uddannelsesstøtteforvaltningen, Kultur- og Uddannelsesudvalget samt de grønlandske studenterorganisationer i Nuuk, hvor de blandt andet vil gøre opmærksom på problemet.

Pengene fra kontingenterne bruges på at afholde organisationens generalforsamling, et seminar og et fællestræf for alle medlemmer.