Atassut klar til at stille op til valg

Valgnævnet har torsdag godkendt Atassut, så partiet er klar til dette års inatsisartutvalg.
Foto © : KNR
08. februar 2018 12:16

Valgnævnet har i dag, torsdag, godkendt Atassut som opstillingsberettiget parti til det kommende Inatsisartutvalg.

Det meddeler Selvstyrets valgnævn i en pressemeddelelse.

For at opfylde lovens § 11. stk. 2 om at kunne opstille som nyt parti ved det kommende valg til Inatsisartut skal et nyt parti modtage erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved sidst afholdte landstingsvalg. 

Ved valget til Inatsisartut i 2014 var der 29.201 gyldige stemmer - 1/31 udgør 942.

Valgnævnets Sekretariat kan oplyse at Atassut opfylder betingelserne i Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landstings § 11, stk. 2, da mindst 942 underskrifter opfylder kriterierne, hvorefter valgnævnet har godkendt partiets gyldighed iht. § 11, stk.4. 
 

LÆS OGSÅ Atassut skal samle underskrifter

 

LÆS OGSÅ Vittus starter jagten på 942 underskrifter med det samme