Atassut: Kassetænkning af værste skuffe
De kalder forslaget for asocialt og usolidarisk og skriver, at det særligt vil ramme befolkningen i bygder og yderdistrikterne samt fiskeri- og fangererhvervene meget hårdt. De appellerer samtidig til Naalakkersuisut om koalitionspartierne vil besinde sig og være åbne overfor konstruktive forhandlinger med oppositionen. - Så der bliver fundet frem til en finanslov, der opmuntrer hele den grønlandsk befolkning til aktiv deltagelse i selvstyrets udvikling.
Atassut kræver direkte, at de sparetiltag, som Naalakkersuiut har bebudet overfor bygderne skrinlægges, indtil der er foretaget en grundig undersøgelse af bygdernes erhvervs- og vækstmuligheder.
- Det forhold, at vi, på trods af et lille befolkningstal, er spredt i vort enormt store land, er en rigdom i sig selv. Det er et meget vigtigt signal overfor omverdenen, at vi viser at vi benytter og beskytter vort land, hedder det i det åbne brev.
Og så siger Atassut nej tak til en forfejlet fiskeripolitik med henvisning til den planlagte ressourceafgift på omkring 50 millioner kroner på det udenskærsfiskeri. Atassut ser i stedet for en god dialog med erhvervet som vejen frem. - I mellemtiden bør og skal Naalakkersuisuts forslag til forhøjelse af rejeafgiften, indførelse af ressourcerente og brugerbetaling på fiskerilicenskontrollen stilles i bero, skriver altså Gerhardt Petersen og Finn Karlsen i deres brev til Naalakkersuisut.
D'herrer finder iøvrigt ingen lyspunkter i finanslovsforslaget. De siger nej til de planlagte besparelser på det kommunale bloktilskud, som de iøvrigt kalder diktaturstyring af kommunerne. De siger nej til finanslovsforslagets boligpolitiske udspil, og så vil de i lighed med Siumut have omdannet Nukussiorfiit til et aktieselskab.
Brevet rundes af med bemærkningen om, at en misforstået og misvisende stram finanspolitik, om Naalakkersuisut vil have gennemført, i den grad er skadelig for befolkningen og erhvervslivet i Grønland.
