Atassut: Ansvaret for abort ligger hos to mennesker

Medlem af Inatsisartut for Siumut Malik Berthelsen vil have brugerbetaling på abortindgreb. Forslaget møder modstand hos Atassut.
Skrevet af Mads Lynge
12. august 2009 12:20

At de alt for mange provokerede aborter koster samfundet mange penge, er begrundelsen for at siumuts Malik Berthelsens mener der skal indføres brugerbetaling ved abortindgreb.

Men hans forslag møder nu modstand fra Atassuts lokalafdeling i Sisimiut. De mener ikke, at Malik Berthelsens argumentation holder.

I sin begrundelse skrev Malik Berthelsen blandt andet:

- Ved at stramme færdselsloven, så det blev påbudt at tage sikkerhedssele på, ja, så er flere begyndt at tage sikkerhedssele på under kørsel. Ikke nødvendigvis for sikkerhedens skyld, men for at undgå en bøde, skrev han. Malik Berthelsen er overbeist om, at de mange uønskede graviditeter kan forebygges, hvis den gravide selv skal betale for et abortindgreb.

Men Atassut Sisimiut går imod forslaget:

- Et menneske kan ikke sammenlignes med en bil, og vi mener, at forslaget er for ensidigt. Det kan jo se ud som om, at kvinden alene skal stå med ansvaret. Hvis der skal indføres betaling for et abortindgreb, bør manden også betale. Der er jo to om graviditeten, og ansvaret ligger hos to mennesker, skriver Atassut Sisimiut i dag.