Asiaq frigiver Qullissat-arkiv

Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, frigiver nu gamle og nye oplysninger fra Qullissat på www.asiaq.gl. Takket være det kongelige besøg i Qullissat og international forskning i gamle kulminesamfund, har Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, været i arkiverne og på stedet denne sommer.
Foto © : Asiaq
Skrevet af Inge S. Rasmussen
17. juli 2015 09:29

Arkiverne indeholder sager fra 10 år fra 1958 til 1968. Her findes den tekniske information bag den sidste udvikling og afvikling af en blomstrende by. Byens tidlige opmåling, historier om skolens bygning, boligstøttehuse, tilbagevendende spørgsmål til vandforsyning og mere er historier, der giver et godt indtryk af vækst og vedligeholdelse af en levende by.

Terrænmodellering og Google Streeview
Asiaq var i Qullissat i juni for at fotografere fra luften til terrænmodellering og tage billeder til Google Streetview. Byen vil blive brugt til at kalibrere satellit-kortlægningen af Grønland, så der er placeret hvide kryds og andre mærker rundt i byen.
 
Henrik Forsberg, Projektchef og konstitueret Forundersøgelseschef, siger:

- Qullissat er en spændende historie for de fleste mennesker, og også for et firma som Asiaq. Det er en gamle historie, som vi stadig kan lære fra i forbindelse med forberedelse og planlægning. Asiaq arbejder samtidig på at frigive sine data elektronisk, og Qullissat er godt materiale til at øve sig på. Vi håber at mange vil finde de tekniske arkiver interessante og lærerige. Mere vil udkomme over de næste år.