BILLEDER Arktisk Kommando fortsætter eftersøgning
Arktisk Kommando fortsætter eftersøgningen efter de fire savnede, som formodes omkommet efter flod bølgen ramte Nuugaatsiaq, sidste weekend.
- S-61 redningshelikopteren, LYNX helikopteren og et indsatshold fra inspektionsskibet Vædderen har i de seneste dage sammen med Grønlands Politi søgt efter de fire personer, som formodes omkommet efter oversvømmelsen, der forrige lørdag aften ramte bygden Nuugaatsiaq, skriver Arktisk Kommando i en opdatering på Facebook.
Vanskelige forhold
De forklarer videre, at eftersøgningen har været besværliggjort af faren for et nyt fjeldskred med efterfølgende flodbølge, megen is tæt på kysten og sidenhen tæt tåge, som har ligget over området fra sen aften til sen eftermiddag.
- Mens helikopterne har afsøgt området fra luften har indsatsholdet ved hjælp af gummibåd søgt efter de savnede ved at kigge ind i de huse, som ligger synlige i vandet.
Arktisk Kommando oplyser, at de fire personer desværre fortsat er savnet.