Arktisk havn på vej i Island

En arktisk havn, der er isfri hele året, er på vej i Island. Der er tale om et samarbejde mellem et tysk havnekonsortium og et islandsk ingeniørfirma. Projektet har fuld opbakning fra den islandske regering.
Skrevet af Peter Troelsen
16. august 2013 04:16

Den nye havn forventes placeret i Finna Fjord. Den placering vil sikre en isfri havn på grund af Golfstrømmen, der passerer området. Med den nye havn er Island klar til den øgede efterspørgsel, der vil komme, når der kommer gang i olie- og gasudvindingen. Desuden ligger havnen strategisk rigtigt i forhold til den øgede sejlads i Nordvestpassagen, skriver seatrade-global.com.