Der faldt masser af sne i St. John´s i Newfoundland i weekenden. Militæret sendte 300 soldater til byen for at rydde op.Foto: J. David Mitchell/Reuters/Ritzau Scanpix

Arktisk Canada er det koldeste sted på kloden lige nu

Det er ikke kun i Grønland at vejret viser tænder. De arktiske egne i Canada er for tiden blandt de koldeste steder i verden, og provinsen Newfoundland har erklæret nødsituation på grund af vejret.

Ifølge CBC News er 11 ud af de 15 koldeste steder i hele verden lige nu er at finde i Canadas arktiske egne.

Resten, på nær én, er i Alaska.

Bygden Carmacks i Yukon Territoriet var nede på 49,8 frostgrader sidste uge. Resolute Bay er i denne uge nede på 46 minusgrader.

I flere bygder føles temperaturen som 55 til 60 frostgrader, når man tager den såkaldte chillfaktor - altså vindeffekten - i betragtning.

Websiden WXNow følger ekstreme temperaturer i hele verden. Ifølge siden er de canadiske arktiske egne og Alaska absolut de koldeste steder i verden lige nu. Undtagelsen er Jakutsk i Sibirien.

I Newfoundland ved Atlanterhavet er der fortsat erklæret nødsituation. I denne weekend kom der lige ved en meter sne mange steder og med en vindstyrke helt oppe på over 100 km i timen, var huse og biler helt dækket af sne.

Det er så slemt, at den canadiske regering har sendt 300 soldater fra hæren ud for at rydde sneen væk, så det bliver muligt for folk at komme til hospitaler og butikker.

Og det lader ikke til at blive meget bedre i den kommende uge. Der er der varsel om nye storme og høje frostgrader både i de arktiske egne og andre steder i Canada.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt