Arktisk 3D-fort på nettet

Et fort i det nordøstlige hjørne af Ellesmere Island i Canadas nationalpark genopstår nu som et tre-dimensionelt fort på nettet.
Skrevet af Jette Andersen
18. juli 2010 15:45

Et team fra nationalparken er på stedet i denne uge for at fotografere området, efterfølgende skal teamet genopbygge fortet på nettet, meddeler CBC news.

Fortet, Fort Conger, blev bygget i 1881 af en amerikansk arktisk opdagelsesrejsende, som en overvintrings- og forskningsstation.

Men fortet blev revet ned et par år efter af Robert Peary, som byggede et nyt, baseret på de konstruktionsmetoder, han havde lært af inuitbefolkningen.

Det nye fort bestod af tre mindre bygninger, der minder om iglooer. I dag er er ikke meget tilbage af fortet. Det blev brugt i mange år, både af forskere og opdagelsesrejsende sydfra, men også af inuitter.

Man håber, at projektet vil vække folks interesse for den arktiske del af Canda.