Arktisk økonomisk råd på vej

Leona Aglukkaq, den canadiske formand for Arktisk Råd, har annoceret at der nu skal oprettes er nyt arktisk økonomisk råd, the Arctic Economic Council.
30. januar 2014 08:12

Allerede sidste år i maj måned, da hun blev udnævnt til formand for det  Arktiske Råd, erklærede hun, at et af hendes mål vil blive at oprette et sådant økonomisk forum. Og nu har Leona Aglukkaq annonceret det ved den store arktiske handelsmesse, der bliver holdt i Ottawa I denne uge.

Leona Aglukkaq udtaler til pressen, at Canada bør lære fra Rusland og Norge, hvordan arktisk økonomisk udvikling kan tackles, i stedet for at prøve at importere økonomiske modeller sydfra.

Hun siger videre, at der mangler noget i samarbejdet mellem de arktiske lande i det Arktisk Råd - nemlig et samarbejde om økonomisk udvikling.

Det Arktiske Råd har fokuseret på miljø og kulturel forskning mere end på økonomiske spørgsmål.

Alle de otte arktiske lande er i gang med ressourceudvikling, inklusive planer om at bore efter olie offshore f.ex. i Beauforthavet og andre steder. Dette nye økonomiske råd vil blive et sted, hvor vi kan udveksle erfaringer om denne udvikling, siger Leona Aglukkaq.

Det nye arktiske økonomiske råd vil være åben for alle slags arktiske forretninger og industrier, store eller små, men det vil dog være op til det enkelte land at bestemme hvilken slags erhverv, der kan blive medlem.

Det store internationale økonomiske forum, der netop er blevet afholdt i Davos, Schweiz, forslår også i en rapport, at det er nødvendigt for arktiske folk at finde nye samarbejdsstrategier, der kan give dem reelt samarbejde med internationale industrier og nationale regeringer, samtidigt med at de opnår bæredygtige ændringer i de arktiske egne.