Ariana Grande samler 85 millioner til terrorofre

Foto © : Emma, Flickr - Original: https://www.flickr.com/photos/esheehanphotos/33141790571/
Skrevet af Sara K. Jakobsen
05. juni 2017 14:14

I går aftes blev der afholdt en mindekoncert for ofrene for bombeangrebet den 22. maj i Manchester.

50.000 mennesker var mødt op til koncerten, for at mindes de 22 personer, der mistede livet, da en bombe giv af kort efter en koncert med sangerinden Ariana Grande.

Søndagens mindekoncert var arrangeret af Ariana Grande som støtte til ofre og pårørende for angrebet. Og hun stod ikke alene på scenen.

LÆS OGSÅ Mindekoncert sendes på TV-2 søndag aften

Med sig havde hun blandt andet Robbie Williams, Katy Perry, Liam Gallagher fra Oasis, Coldplay, Pharrel Williams og mange andre kendisser.

Det lykkedes dem at indsamle et kæmpe overskud til at støtte ofre og pårørende. Ifølge DR blev der indsamlet 10 millioner pund ind, svarende til 85 millioner kroner.

Ifølge amerikanske og britiske medier, har Ariana Grande blandt andet også tilbudt at betale for ofrenes begravelser.

LÆS OGSÅ Foreløbigt 7 døde ved terrorangreb i London sent i går aftes