Arctic Umiaq Line lukker foreløbig ikke

Arctic Umiaq Line lukker ikke, i hvert fald ikke så længe Transportkommissionen arbejder. Det var beslutningen fra Naalakkersuisut i eftermiddag
Skrevet af Jens Thorin
31. marts 2010 17:44

Transportkommissionens arbejde ventes at være færdigt om fem måneder. Samtidig har Arctic Umiaq Line tidligere meldt ud, at fartplanen for selskabets ene skib, Sarfaq Ittuk, står fast. Skibes planer indtil den 31. august bliver hverken ændret eller afløst.

- Der var lagt op til at vi skulle tage en beslutning om en eventuel lukning af selskabet. Men det vil vi ikke, siger formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist.

I stedet skal Transportkommissionen have arbejdsro. Men en beslutning om lukning af Arctic Umiaq Line på nuværende tidspunkt ville også have store indflydelse på både Landskassen, finansloven, Air Greenlands daglige drift og Mittarfeqarfiit, fortæller Kuupik Kleist.

Men Arctic Umiaq Lines sejlplan for selskabets ene passagerskib Sarfaq Ittuk bliver altså ikke berørt af Naalakkersuisuts aktuelle beslutning.

Arctic Umiaq Line kom i sidste år ud med et underskud på 7,2 millioner kroner. Rederiet fik i år 2,5millioner kroner fra Landskassen, men det har slet ikke været nok.

Det store underskud fik den ene ejer, Air Greenland, til i marts at melde ud, at selskabet ville afhænde sine aktier, der svarer til 50 procent. Denne melding skabte en frygt om, at Arctic Umiaq Line ville lukke. Men før der tages en endelig beslutning om selskabets fremtid skal alle berørte parter høres, inklusive Inatsisartut, fastslår formanden for Naalakkersuisut.

Naalakkersuisuts aktuelle beslutning berører ikke Air Greenlands ejerrolle. Selskabet beholder sine aktier. og Air Greelands direktør, Michael Binzer, tager beslutningen til efterretning.

- Nu skal Transportkomminssionen arbejde, og vi vil komme med alle input, som vi har, siger direktøren.