Arbejdsløsheden falder

Arbejdsløsheden falder, viser den seneste opgørelse fra Grønlands Statistik.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Inge S. Rasmussen
15. februar 2016 13:07

I januar måned blev 4.031 personer registreret som arbejdssøgende. Heraf var der 695 i bygderne.

Tallene viser et samlet fald i antallet af ledige på 371 arbejdssøgende i forhold til januar sidste år. Samlet set udgjorde faldet for arbejdssøgende i byerne 293 personer.

Det største fald i antallet af ledige ses i Nuuk, hvor der januar sidste år var registreret 907 ledige. Året efter udgjorde tallet 662, ifølge Grønlands Statistik.

For både mænd og kvinder gælder, at det højeste antal arbejdsløse findes i gruppen af unge mellem 20-24 år.