Aqqalu Reimer trækker sig som borgmesterkandidat

Aqqalu Reimer, der ellers var kandidat til borgmesterposten i Kommune Qeqertalik, har trukket sig som kandidat.
Det meddelte han i går aftes kort før klokken 22 på sin facebookside.
– Efter grundige overvejelser giver jeg muligheden for at blive borgmester til Frantz Lundblad, som fik næstflest stemmer i Siumut.
– Jeg lever af fangst og fiskeri, og jeg har indset, at det ikke er noget, jeg bare lige kan opgive, da naturen og fangsten er en uundværlig del af mit liv, skriver Aqqalu Reimer, der altså selv har valgt det.
Var indstillet af sit parti
Aqqalu Reimer blev indstillet til borgmesterposten af sit parti, fordi han fik flest stemmer blandt Siumuts kandidater med 131 stemmer. Frantz Lundblad, der nu er indstillet til at blive borgmester i Kommune Qeqertalik, fik blot 7 stemmer færre.
Ingen svar
KNR interviewede Aqqalu Reimer i mandags omkring hans og koalitionspartnerne, Naleraq og Atassuts, planer om at ændre den administrative og politiske ledelse i kommunen – og de økonomiske konsekvenser af dette. Men borgmesterkandidaten kunne ikke svare på spørgsmålene og henviste isteddet til gruppeformand Aqqa Samuelsen.
Den nye borgmester vil først officielt blive indsat ved kommunalbestyrelsens konstituerende møde.
Siumut-gruppen bakker op
I en pressemeddelelse onsdag morgen skriver Siumut-gruppen i Kommune Qerqertalik, at de fuldtud respekterer Aqqalu Reimers beslutning, og at der på trods, at der kommer en ny borgmester, så er der ikke andet, der ændre sig.
- Vi vil fortsætte vores arbejde med udgangspunkt i valgresultatet. Det politiske indhold i vores aftale med Atassut og Naleraq forbliver uændret.
- Vi vil gerne understrege, at der i Siumuts gruppe ikke har været nogen intern konkurrence om, hvem der skulle være borgmester. Hele vores arbejde har været baseret på valgresultatet. Vi ønsker at understrege, at vores samarbejde altid har været præget af enighed.