Antallet af registrerede arbejdssøgende er faldet

Antallet af registrerede arbejdssøgende i Grønland i februar i år, er faldet set i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det viser tal fra Grønlands Statistik.
Skrevet af Mads Lynge
17. marts 2015 10:14

Antallet af arbejdssøgende er nemlig faldet fra 4420 i februar måned sidste år til 4085 i år. Et fald på 335. Af de 4085 arbejdssøgende er 691 fra bygderne.

Grønlands Statistisk tal viser, at antallet af arbejdssøgende specielt er faldet i Nuuk, Maniitsoq, Aasiaat og Upernavik, mens det er gået den anden vej i Tasiilaq. Her var der i februar sidste år registreret 239 arbejdssøgende, hvor der i år er registreret 287.

Antallet af registrerede arbejdssøgende bliver opgjort af registrerede arbejdssøgende i kommunerne, hvor de arbejdssøgende henvender sig.

Tallene viser også, at det højeste antal arbejdssøgende var i aldersgruppen 20-24. Det er dog mænd i byerne i aldersgruppen 50 til 54, der er størst repræsenteret, oplyser Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.