Analyse: Afpresningsmanøvre ser ud til at have virket
Ifølge et brev fra den danske hvalkommissær til IWC har flere af kommissionens medlemslande udvist forhandlingsvilje, og derfor vil Danmark ikke melde sig ud af hvalfangstkommissionen her ved årsskiftet, men i stedet satse på en forhandlingsløsning til september.
- Som jeg læser det her brev, så virker det, som om den her afpresningsmanøvre, som Danmark har iværksat over for Grønland og IWC, har igangsat en eller anden form for bevægelse, siger Ulrik Pram Gad, som har forsket i Arktis og Rigsfællesskabet.
Hvalfangstkommissionen kan nemlig ikke være tilfreds med en situation, hvor de lande, der fanger hvaler, ikke vil være med.
- Organisationen har en vis interesse i at holde på de lande, der har en reel hvalfangstinteresse. Ellers ender man med at være utroværdig som organisation, siger han.
Konfliktens kerne er et grønlandsk ønske om 9 ekstra finhvaler og én pukkelhval om året, så kvoterne følger den biologiske rådgivning.
- Det vil undre mig meget, hvis Grønland får alt det, som man har bedt om. For så vil man sætte en standart, hvor man kan sætte sine egne regler ved at lave enegang , og det er jo heller ikke holdbart for sådan en organisation. Men måske kan man finde på et argument for at hæve kvoterne et stykke af vejen, siger han.
Men findes der ikke et kompromis ved septembermødet i IWC, så vil Danmark fastholde beslutningen om at melde sig ud, vurderer han. Et kompromis kan til gengæld give Grønland blod på tanden:
- Det kan give Grønland selvtillid til at være mere besværlig i andre sammenhænge. Og så længe man er en del af Rigsfællesskabet, vil det besvær i en vis udstrækning skulle håndteres af Danmark, fordi Danmark ikke så nemt vil kunne være den gode elev i klassen, som i mange sammenhænge har været Danmarks strategi.
