Amerikansk turist omkommet i Island

En amerikansk turist døde søndag i Island. Det skriver det islandske medie Iceland Monitor.
Foto © : Flickr/Diego Delso
Skrevet af Kenneth Elkjær
13. februar 2017 14:33

Den amerikanske turist døde søndag under en snorkeltur ved Silfra-kløften, der er berømt blandt dykkere i hele verden.

Ulykken skete da en gruppe amerikanske turister var ude på en snorkeltur med guide. Da gruppen havde færdiggjort deres dyk og var tilbage på land, mistede manden bevidstheden.

Ifølge Iceland Monitor blev der ydet førstehjælp, inden en redningshelikopter bragte ham til hospitalet i Reykjavik.

Her blev han erklæret død. Dødsårsagen er ikke klarlagt endnu, skriver Iceland Monitor.