Alt for mange er smittet med tuberkulose
Derfor har Kommuneqarfik Sermersooq igangsat en oplysningskampagne for at informere befolkningen om, at tuberkulose stadig er en meget udbredt sygdom.
- Tuberkulose er en bakterie, som er meget smitsom og som stadig i dag er udbredt blandt os. Derfor er det meget vigtigt, at alle bliver oplyst og informeret om tuberkulose for bedst at udrydde sygdommen, siger konsulent for sundhed og forebyggelse i Kommuneqarfik Sermersooq, Eva Kirkegaard.
Tb er et bakterie, der smitter via spyt. Det vil sige, hvis folk hoster, spytter eller nyser i den frie luft, kan du blive smittet.
Tuberkulose sidder typisk i lungerne, men kan også være andre steder i kroppen. Hvis smittet er symptomerne hoste, blod i spyt, vægttab, nedsat appetit og feber.
Tuberkulose diagnosticeres først via blodprøve, røntgenfotografi eller undersøgelse via spyt eller væv.
Faktisk er tuberkulose så udbredt, at det er en sygdom, der dræber næstflest mennesker i verden, kun HIV dræber flere.
Derfor håber konsulent for sundhed og forebyggelse Eva Kirkegaard, at de kan stoppe spredningen af tuberkulose ved at give mere viden om sygdommen.
- Hvis alle får viden om tuberkulose, så kan vi bedst stoppe spredningen af sygdommen, siger hun.