Alluitsup Paa indvier splinterny skole

Den sydlige bygd Alluitsup Paa har endelig fået en ny skole efter, at den gamle måtte lukke i 2012 på grund af skimmelsvamp.
Foto © : PR.
Skrevet af Mathies Hvid Toft
14. marts 2019 16:57

En splinterny skole er indviet i bygden Alluitsup Paa i Kommune Kujalleq.

Det skete ved en lille højtidelighed tidligere i dag med deltagelse af kommunens borgmester Kiista P. Isaksen.

Skolen har været længe ventet af personalet og skolens 17 elever.

Den gamle skole måtte nemlig tages ud af brug tilbage i 2012, da det trods flere forsøg ikke lykkes at komme af med et slemt angreb af skimmelsvamp.

Det er Selvstyret, der har været bygherre på projektet.