Alle vil have det offentlige på skrump

Den offentlige sektor er enorm, den er dyr og giver svære kår for mindre virksomheder. Derfor vil samtlige partier i Inatsisartut nu have undersøgt, hvordan samfundet kan spare penge og samtidig gøde jorden for det private erhvervsliv ved at udlicitere flere opgaver.
Skrevet af Mads Fisker
23. marts 2011 15:15

Der var i dag usædvanlig bred opbakning til, at Naalakkersuisut senest næste forår skal have fundet ud af, hvilke af Selvstyrets og de offentligt ejede selskabers opgaver, det bedst kan betale sig at lade det private erhvervsliv løfte.

- En række analyser viser, at det offentliges dominans er for stor, og at en af vejene til en selvbåren økonomi er, at den private sektor bliver langt større end tilfældet er i dag, siger Niels Thomsen (D).

Og de analyser, som Niels Thomsen henviser til, er aktuelt Skatte- og Velfærdskommissonens betænkning samt den otte år gamle fra den grønlandske selvstyrekommission, som Siumuts Kim Kielsen da også hiver et eksemplar frem af, da han skal forklare, hvorfor oppositionen bakker op om, at det skal undersøges hvilke opgaver, der med fordel kan udliciteres.

- Det offentlige er dominerende inden for de forskellige erhverv, så ja, vi skal ind og kigge på, hvordan vi kan løse det problem. Der er nemlig mange små og mellemstore virksomheder, der vil få en bedre chance, hvis forskellige opgaver bliver udliciteret, siger Kim Kielsen (S).

Selvstyrekommissionen konkluderede i 2003 blandt andet, at de offentlige ejede selskaber havde en dominans, der stort set umuliggjorde konkurrence fra det private erhvervsliv.

Når man udliciterer bliver ansvaret sådan set hos det offentlige, men man lader private virksomheder byde sig til, når det kommer til at løse en opgave. Det vil altså sige, at der vil være konkurrence blandt virksomhederne, og dermed bliver regningen sandsynligvis lavere. Men kvaliteten af den service, borgerne får, må ikke blive ofret i det regnestykke, understreger demokraternes Niels Thomsen, der står bag forslaget.

- Det skal ikke blive en form for glidebane, hvor man slækker på kvalitetskravene. Der skal laves nogle kontrakter af en art, og vi må se på erfaringer fra udlandet i forhold til, hvordan man gør det på bedst mulig vis, siger han.

Allerede i dag er opgaver som rengøring, kantinedrift og it-support i nogen udstrækning udliciteret inden for Selvstyret og de selvstyreejede virksomheder. Niels Thomsen ønsker ikke at komme undersøgelsen af mulighederne for mere udlicitering i forkøbet med konkrete bud på, hvor man mest oplagt kan lade de private virksomheder få fødderne yderligere indenfor.

Kuupik Kleist sagde i dag, at det var svært at forestille sig udlicitering inden for sundhedsvæsenet, og partifællen i IA Naaja Nathanielsen ønsker på samme måde at advare mod, at man lader private virksomheder overtage tøjlerne på store områder som el og tele.

- Der er områder, vi helst ikke vil pille ved, fordi det sikkert vil give nogle billige priser til by-grønlændere og højere priser andre steder. Det er også noget, vi skal være opmærksom på, fordi som politikere og offentlig institution har vi jo et ansvar for hele befolkningen, og det ansvar vil en privat udbyder ikke have, siger Naaja Nathanielsen.

Hun betegner IA som "sunde skeptikere", men partiet bakker altså samtidig op om i højere grad at udlicitere på mere afgrænsede områder.

For ganske nylig konkluderede Skatte og Velfærdskommissionen i øvrigt klokkeklart, at en større del af regningen for fremtidens velfærd må og skal betales igennem det private erhvervsliv.