Aleqa: Selvfølgelig reagerer Danmark på uran

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, er overordnet set enig med den islandske folkeretsprofessor Gudmundur Alfredsson, at uranspørgsmålet er et grønlandsk anliggende, så længe landet tager hensyn til Danmarks indgåede aftaler til internationale konventioner. Men Inatsisartut-arbejdet er ikke nået så langt endnu, at hun kan svare på, hvad Danmark skal være med til, og hvad det ikke skal være med til.

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, forklarer, at Danmark og Grønland indtil nu er blevet enige om et par ting.

- For det første, så er Grønlands egen ret til selvbestemmelse i henhold til råstofloven, den står fast, det er ren grønlandsk kompetance. Det andet, er vi blevet enige om, at være uenige om. Det er, at Danmark stiller spørgsmåltegn ved Grønlands egen frihed til at kunne handle med udlandet med hensyn til råstofferne.

Men skulle Grønland udvinde mineralske råstoffer med uranindhold, er begge lande, ifølge Aleqa Hammond, enige om at få et åbent samarbejde op at stå, så ingen af parterne er i tvivl om at alle internationale aftaler, bliver overholdt.

Men, siger formanden for Naalakkersuisut, at det er Grønland, der suverænt selv bestemmer hvornår Danmark skal indenover, hvis Grønland  begynder at udvinde mineralske råstoffer.

Og hun kan da også godt forstå, at Danmark blander sig og at andet ville være utænkeligt.

- Så længe, vi er en del af det danske kongerige - og så længe andet ikke er bestemt - så har vi nogle internationale forpligtigelser, som begge lande skal overholde. Grønland kunne aldrig nogensinde drømme om, at udvinde uran hvis ikke det er til gode formål og hvis ikke det lever op til internationale standarder.

Men Aleqa Hammond kan ikke svare på, hvornår Danmark skulle ind over, hvis der skulle blive udvundet grønlandsk uran.

- Det her er bare principbeslutning. Vi træffer en beslutning og efter det, så har vi mandatet fra Inatsisartut til at begynde og arbejde med nogle spørgsmål, som er vigtige for landet, for fremtidige udvinding af mineralske råstoffer med uranindhold. Således at vikan skabe et samarbejde mellem Danmark og Grønland, der skal bane vej for at der ikke er nogle tvists og der ikke er nogle gråzoner af juridisk karakter.

Til sidst understreger landets formand, at debatten ikke handler om veto-ret. Det drejer sig ikke om at blokere noget, de to lande imellem. Det handler om samarbejde, siger hun.

- Danmark står fast ved, at Grønland har brug for ny industri, og Danmark forstår også - i henhold til Selvstyreloven  og Råstofloven - det er rent grønlandsk anliggende. Men når det drejer sig om områder, som vi ikke har fået hjemtaget, da skal vi have et samarbejde, det er vi alle sammen enige om.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt