Aleqa mener ikke man kan gardere sig mod cyberspionage

I sine svar til Sara Olsvigs § 37 spørgsmål angående fremmede efterretningstjenesters spionage svarer formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond ikke at man kan gardere sig mod cyberspionage.
Aleqa Hammond
Skrevet af Peter Troelsen
27. januar 2014 11:48

I et højteknologisk samfund, som det vi lever i, er der efter Naalakkersuisuts mening ikke muligt at garantere, at der ikke spioneres mod Grønland, skriver Aleqa Hammond i sine svar.

Olsvig spurgte også ind til, hvad Naalakkersuisut gør, for at sikre landets interesser i forhold til den spionage, som den danske regering mener er rettet mod Rigsfællesskabets arktiske interesser.

Her forklarer Hammond at Naalakkersuisut bl.a. har haft drøftelser med Grønlands Politi og PET om, hvordan man bedst muligt sikrer sig mod spionage. Aleqa Hammond vil dog ikke, af hensyn til Grønlands sikkerhed, komme nærmere ind på hvilke tiltag der er taget på dette område