Aleqa melder sig i valgkampen
På et pressemøde lørdag blev det afsløret, at den tidligere formand for Naalakkersuisut og partiet Siumut stiller op for partiet Nunatta Qitornai.
Ifølge stifter af partiet er Aleqa Hammond en stæk karakter og en meget væsentlig politiker, som har en klar stemme i den politiske debat.
Desuden slår Vittus Qujaukitsoq også fast, at der er tale om en gensidig tiltrækning der nu resulterer i, at den tidligere formand for Siumut nu stiller op for Nunatta Qitornai.
Tilbage i 2013 måtte Aleqa Hammond forlade posten som formand for Naalakkersuisut, da det kom frem, at hun havde brugt over 100.000 kroner af selvstyrets landskasse til private formål, og i 2016 blev hun ekskluderet fra Siumut, da hun havde misbrugt sit folketings-kreditkort.
Men det er ifølge Vittus Qujaukitsoq ikke en hindring for, at hun får lov at stille op for Nunatta Qitornai.
- Jeg er ikke i politik for at være dommer overfor andre mennesker eller politikere. Jeg er her for at arbejde for Grønlands og befolknings interesser, og skal derfra arbejde for, at landet udvikles i den retning, som vi mener bedst tjener Grønland, siger Vittus Qujaukitsoq til KNR.