Aleqa Hammond er også vred: Hvorfor var vi ikke med til Trump-møde?

- Jeg synes, at Danmark begår et brud på, hvad de tidligere havde lovet. De lovede tidligere, at vi ville få mere indflydelse og inddragelse, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Hvis det ligeværdige samarbejdet skal fortsætte, så skal den danske statsminister vise mere lyst til samarbejde, når det gælder sådan noget.

Det siger Aleqa Hammond (NQ), der er formand for udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.

For onsdag holdt statsminister Mette Frederiksen møde med den amerikanske præsident Donald Trump. De mødtes på Nato-topmødet i London – og ”et øget strategisk samarbejde” om Arktis var på dagsordenen. Men hverken Grønland eller Færøerne var inviteret med til mødet. Og det faldt også IA’s Aaja Chemnitz Larsen for brystet. 

- Vi ved, at Arktis er blevet drøftet, og dermed også Grønland. Det er en ommer, og det må kunne gøres bedre en anden gang, sagde hun efter mødet til KNR og tilføjer:

- Grønland er en del af Nato gennem rigsfællesskabet, derfor burde vi have noget at skulle have sagt på vores eget område. Det står sådan set også i Itilleq-erklæringen fra 2003.  

Det er Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i Tænketanken Atlantsammenslutningen, slet ikke enig i.

- Der er ingen grund til at være skuffet. Nato leder et møde, hvor Natos ledere er til stede. Hverken Grønland eller Færøerne er en del af den kreds. Mette Frederiksen repræsenterer hele Rigsfællesskabet, siger han til P1 Morgen.

LÆS OGSÅ Statsminister om møde med Trump: Vi talte ikke om Grønland specifikt

- Så det er i virkeligheden grønlandske og færøske politikere, der i stedet for at give statsministeren ro til sit arbejde, laver intern indenrigspolitik for Grønland og Færøerne. Det mudrer billedet og er problematisk – de skal nok blive inviteret med, når det kan lade sig gøre – men det kan det altså ikke til et Nato-ledermøde.  

Aleqa: Danmark er ikke kun lille Danmark

Aleqa Hammond er ikke tilfreds med udtalelsen fra generalsekretæren: 

- Lars Bangert Struwe kan ikke tale på vores vegne. Han ved heller ikke, hvordan vi tænker. Danskerne tænker, at Grønland ikke behøver at være med til den slags. Den tankegang er gammeldags, og det skal de væk fra, siger hun og fortsætter:

- Danmark er ikke kun lille Danmark, men også Færøerne og Grønland. Danmarks største samarbejde med Nato er på grund af Grønland på grund af USA (Thule-radaren, red.), den ligger ikke i Danmark. Det vigtigste militæranlæg er her i Grønland, så derfor bør vi blive inddraget mere. Man kan ikke bare sige, at vi ikke har noget at sige, for de kan ikke tale på vores vegne.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S). Vi ville gerne have spurgt, om hun også er vred over ikke at være blevet inviteret med til Nato-topmøde, og om hun har talt med Mette Frederiksen om Grønlands ønsker før mødet. 

Ane Lone Bagger har ikke ønsket at svare – hun har i stedet henvist til Kim Kielsen. Han har heller ikke svaret på KNRs spørgsmål.

På Nato-topmødet præsenterede Mette Frederiksen de danske planer om, at Forsvaret skal styrke luftovervågning og indsatsen mod fremmede ubåde ved Grønland med halvanden milliard kroner. Planer som amerikanerne ifølge statsministeren tog godt imod. 

Arktis er den største risiko

Arktis er blevet det nye sort i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. I sidste uge udkom Forsvarets Efterretningstjeneste med sin årlige rapport over risikoområder - og her ligger Grønland som noget nyt øverst på listen.

Den nye risikovurdering kommer efter et år, hvor USA for alvor er begyndt at interessere sig for verdens største ø - både med Donald Trumps ønske om at købe Grønland og med USA's mere konkrete åbning af et konsulat i Nuuk.

Men den amerikanske interesse skyldes også, at Rusland pusler rundt i den arktiske kulisse, og at russerne har oprustet militært, og at Kina også er meget mere til stede.