Alenlang venteliste til alkoholbehandling

Selv om der er forbud mod salg af stærk spiritus i området er der hele 60 borgere i Tasiilaq, der venter på at komme i behandling for deres alkoholmisbrug. Det oplyste naalakkersuisoq for familie efter en tjenesterejse til østkysten. Der kom dog ikke nogen modeller til løsning af problemet.
Skrevet af Peter Troelsen
28. august 2013 09:08

Det har fået formanden for Demokraterne Jens B. Frederiksen på banen med en lang række § 37 spørgsmål til Martha Lund Olsen, der er politisk ansvarlig på området. Frederiksen rykker Lund Olsen for svar på, hvordan man vil gribe situationen an, hvor længe borgerne kan forvente at skulle stå på ventelisten, og om Naalakkersuisut konkret vil sørge for øget fokus på netop dette område.

Jens B. Frederiksen ærgrer sig over, der fra Naalakkersuisuts side ikke er vilje til mere konkrete tiltag i stedet for blot at konstatere tingenes tilstand i en pressemeddelelse.