Alcoa-projekt vil ramme kommunekasserne skævt
44 til 87 millioner kroner. Så mange penge vil aluminiumsprojektet i Maniitsoq kunne hælde ned i de slunkne kommunekasser.
Men millionerne vil fordele sig skævt: Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia vil få tab, fordi aluminiumsprojektet vil suge arbejdskraft til sig som en svamp.
Medarbejderne vil betale skat til den kommunekasse, de flytter til. Og med den nuværende udligningsordning imellem kommunernes økonomier vil ikke blot Qeqqata Kommunia tjene flere penge - også Kommuneqarfik Sermersooq vil få mere ud af ordningen, fordi kommunen i så fald kommer til at betale mindre til de andre kommunekasser.
Det viser en analyse af aluminiumsprojektets effekt på kommunernes økonomier, som Copenhagen Economics har foretaget for Greenland Development.
Partner Christian Jervelund fra Copenhagen Economics er en af hjernerne bag analysen:
- Hvis vi slet ikke gør noget, og de dygtige folk flytter til midtkommunen, så vil der mangle arbejdspladser, vækst og skatteindtægter i nord- og sydkommunen. Det betyder, at man skal gøre meget for at øge arbejdsudbuddet. Altså få flere, der ikke har et arbejde i dag i job, eller få folk med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet ind i nogle gode jobs.
Udligningssystemet kan også bruges til at skabe en bedre fordeling af aluminiumsprojektets gevinster for kommunernes økonomier. Det er et håndtag, som kun politikerne i Inatsisartut har magt til at skrue på.
- I sidste ende er det et mere politisk spørgsmål, om man vil udligne kraftigere, end man hidtil har gjort, siger Christian Jervelund.
På baggrund af de nuværende forhold viser analysen, at aluminiumsprojektet vil have følgende effekt: Kommune Kujalleq vil tabe 2-11 millioner kroner, Qaasuitsup Kommunia vil miste 4-19 millioner kroner, Kommuneqarfik Sermersooq vil tjene 2-13 millioner kroner, mens Qeqqata Kommunia vil få 71-80 millioner kroner i kommunekassen.
Greenland Development forventer, at analysen vil blive fremlagt på efterårssamlingen.
- Og så må vi overlade det til Inatsisartut og Naalakkersuisut at træffe de videre beslutninger om, hvad der skal ske ud fra de oplysninger, som vi kan være med til at give dem, fortæller direktør Flemming Dreschel.
