Alcoa kan altid smutte

Ruth Heilmann har spurgt Naalakkersuisut om status på smelteværket, der er bestemt til at ligge i Maniitsoq.

Forhandlingerne mellem Alcoa og det daværende Hjemmestyre begyndte i 2005, mens memorandum of understanding - altså rammen om forhandlingerne parterne imellem - blev underskrevet 25. maj 2007.
 
Den aftale er opdelt i tre faser, oplyser Jens-Erik Kirkegaard.
 
- Ved hver fases afslutning kan der træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal fortsætte eller ej, står der i svaret til Ruth Heilmann.
 
Lige nu er forhandlingerne i fase to ved at være afsluttet, oplyser han. Der mangler dog flere tekniske analyser, miljømæssige analyser og en plan for VVM-processen.
 
Aluminiumsgiganten Alcoa, der lige nu er verdens næststørste producent af aluminium, er særligt interesseret i vandkraften i Grønland, eftersom aluminiumssmeltere fremstiller aluminium ved hjælp af elektrolyse - en proces, der kræver enorme mængder energi.
 
Aluminiummet bruger selskabet til fly- og rumfartprodukter, transport, bygningskonstruktioner og emballage.
 
Alcoa har før udtrykt håb om at kunne producere 340.000 tons aluminium i Grønland pr. år.

Selskabet har tidligere meldt ud, at det er villig til at investere 15 milliarder kroner på projektet. 8,5 milliard af dem, skulle gå til et aluminiumsværk, mens 6,5 milliarder skulle bruges på nye vandkraftværker.

Det var også forventet, at aluminiumsværket ville være klar i år, men det er der som bekendt ingen udsigt til, sådan som det ser ud i dag.

Men det tog også 30 år, før Island fik sit første Alcoa-anlæg.

Den sidste fase af aftalen er "mere konkrete tiltag til realisering af projektet", som der står i svaret fra Jens-Erik Kirkegaard. Før det kommer dertil, skal begge parter afgøre, om projektet skal gennemføres eller opgives.

Selvstyret holder næste møde med Alcoa inden udgangen af maj måned, skriver han. Derefter er der forhåbentlig en afklaring om projektets videreførelse efter 9-12 måneder.