Aktivister hænger endnu

Greenpeace-aktionen på Leiv Eiriksson har nu stået på i over 80 timer.
Skrevet af Rune Langhoff
01. juni 2011 12:05

Dermed har aktionen nu varet dobbelt så lang tid som i fjor, hvor aktivisterne blev i deres hængekøjelignende arrangement under Cairn Energys borerig i 40 timer, før de bad om at blive taget ned.

Fra vicepolitimester Morten Nielsen lyder budskabet her til formiddag, at situationen er uændret. Han vil ikke oplyse om, hvordan og hvornår politiet vil gribe ind - og ej heller om der har været ytret et ønsket fra Råstofdirektoratet eller Cairn Energy om politimæssig assistance.

Cairn Energys kommunikationschef David Nisbet oplyser til radioavisen, at Greenpeaces aktion indtil videre ikke har haft nogen som helst indflydelse på sommerens boreprogram, der så småt er gået i gang.

De opgaver, der skal løses på Leiv Eiriksson, kan Cairn Energy godt gennemføre på trods af Greenpeaces tilstedeværelse, lyder det fra David Nisbet.