Aki-Matilda og Aaja: Erstatning til eksperimentbørn er på sin plads

Både folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og IA’s Aaja Chemnitz Larsen glæder sig over erstatning til de tidligere eksperimentbørn fra den danske stat. 
De grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz Larsen fra IA og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, er glad for, at de seks tidligere eksperimentbørn nu får erstatning fra den danske stat. Foto © : Malik Milfeldt
Skrevet af Anders Dall
28. februar 2022 16:43

Det vækker glæde blandt de grønlandske folketingspolitikere på Christiansborg, at den danske stat skal udbetale erstatning til seks nulevende såkaldte eksperimentbørn.

- Jeg blev simpelthen så glad, da jeg hørte om det, siger Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for IA.

- Jeg talte med et af eksperimentbørnene, som fortalte mig, at de havde fået en afklaring allerede i fredags. Jeg synes, det er enormt positivt. De har kæmpet i mange år, tilføjer politikeren.

LÆS OGSÅ Eksperimentbørn får 250.000 kroner i erstatning fra staten

Erstatningen er kommet på plads i et forlig mellem staten og de seks tidligere eksperimentbørn. Forliget betyder, at hver af de seks personer får 250.000 kroner. 

Det er også noget, som Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er glad for. 

- Jeg er glad for, at de nulevende ’eksperimentsbørn’ får en kompensation. Jeg håber, at kompensationen falder i god jord og at ønsket om at gense vores Grønland nu kan gå i opfyldelse, og hvor vi i Grønland vil byde dem hjertelig velkommen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam i en pressemeddelelse.

Ingen af de seks tidligere eksperimentbørn bor i dag i Grønland.

Stævnede staten

I alt blev 22 børn i 1951 sendt fra Grønland til Danmark som led i et eksperiment.

Eksperimentbørnene 

De 22 eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.

De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller.

Men da de kom hjem til Grønland, havde de glemt deres sprog og måtte ikke længere bo hos deres familier. I stedet blev de placeret på et børnehjem i Nuuk. 

6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år. 

Der var tale om et opdragelsesforsøg, der skulle gøre dem mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller. 

Men ingen af dem kom hjem til deres forældre. I stedet havnede de på børnehjem og hos plejefamilier.

I dag lever seks af de 22, og i 2020 fik de en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S) for Danmarks rolle i opdragelsesforsøget.

Undskyldningen blev dog ikke fulgt op af en økonomisk erstatning. Derfor stævnede de staten. 

Opgør med fortidens fejl 

Sagen om eksperimentbørnene er et helt afgørende nedslag i historien om Grønland og Danmark. Det mener Aaja Chemnitz Larsen.

- Den her kamp har stået på i mange år, og den har krævet blod, sved og tårer fra de overlevede børn, der var tilbage fra eksperimentet. Nu kan de sænke skuldrene og vide, at de har gjort et godt stykke arbejde, siger Aaja Chemnitz Larsen.

- Det er jo et af de her nedslag, der er i historien mellem Grønland og Danmark, som vi alle sammen vil se tilbage på, hvor vi får rettet op på historien og får sagt, at det, der skete dengang, var forkert set med nutidens briller, uddyber hun.