Aki-Mathilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz Larsen er på vej i Folketinget
Siumuts Aki-Mathilda Høegh-Dam og IA’s Aaja Chemnitz Larsen er på vej i Folketinget. Det står fast, efter at alle stemmerne er talt op.
Dermed tager Aaja Chemnitz Larsen altså endnu en valgperiode i Folketinget, hvor hun får selskab af Aki Mathilda Høegh Dam, der har vippet Aleqa Hammond (NQ) af pladsen.
LÆS OGSÅ Stemmerne er næsten talt op: Siumut og IA står til at komme i Folketinget
Over 5200 personlige stemmer fik Aaja Chemnitz Larsen – heraf 3.056 stemmer alene i Nuuk.
Det svarer til, at lidt mere end hver fjerde vælger i hovedstaden har stemt på Aaja Chemnitz Larsen.
IA får i alt 33,5 procent af stemmerne. Partiet får en tilbagegang på -4,9 procent i forhold til valget i 2015.
Aki-Mathilda Høegh-Dam får over 3.124 personlige stemmer. I alt får Siumut 29,4 procent af stemmerne.
Ifølge valg.gl er det lidt af en tilbagegang - 8,6 procent går partiet tilbage i forhold til sidste valg.
Stemmeprocenten er dog ikke særlig høj - ifølge valg.gl er den på 49,9 procent.