Den Maritime Havarikommision skal undersøge kollidering af to trawlere

Den Maritime Havarikommision skal undersøge, hvordan det kan ske, at de to trawlere kolliderede.
09. januar 2023 15:48

Lørdag aften kolliderede Royal Greenlands trawler Akamalik med Polar Seafoods trawler Polar Nataarnamit.  

KNR har været i kontakt med begge selskaber for at høre, hvordan ulykken skete, men de vil ikke kommentere sagen, da den er i gang med at blive undersøgt af Den Maratime Havarikommision.

LÆS OGSÅ To trawlere kollideret ved Maniitsoq

Vicedirektør for Trawler & Fabrikker ved Polar Seafood, Bent Salling, skriver i en mail til KNR: 

- Heldigvis kom ingen mennesker til skade. Lige nu kan jeg ikke udtale mig, da sagen stadig er i gang.

Royal Greenlands KommunikationschefMasaana Egede, oplyser til KNR, at hele besætningen på Akamalik har fået tilbudt krisehjælp.

De undersøger, om der er sket noget ulovligt

Grønlands Politi henviser til Søfarsstyrelsen. 

Søfarsstyrelsen blev bekendt med ulykken, så snart den skete. Nu skal Den Maritime Haverikommission undersøge, hvad der førte til ulykken, oplyser Synschef i Søfartsstyrelsen Martin Hvid John.

- Fra søfartsstyrelsens side vil vi, når alle undersøgelser er afsluttet, vurdere, om der er nogen, der har overtrådt nogle regler, og om der er nogle, der skal stilles til ansvar for det, siger Martin Hvid John.

Og hvor lang tid forventer I, at de her undersøgelser varer ved?

- Det er svært at sige. I forhold til undersøgelser om, hvad der førte til ulykken, må vi henvise til Den Maritime Rederikommission. I forhold til at undersøge skibene, er vi i gang med det, og så er det op til rederierne, hvor længe de er om at udbedre skaderne, siger Martin Hvid John.