Air Greenland skal fyre 45 ansatte
Fra det nye år vil Disko Line A/S stå for befordringen i Sydgrønland. Folk vil kunne sejle og flyve til forskellige destinationer ligesom i gamle dage. Der bliver lovet billigere og mere flexibel transport, og så er der udsigt til fyringer fra Air Greenlands side.
Air Greenland bliver nødt til at lukke flere heliporter, hvilke betyder,at Air Greenland må fyre 45 medarbejdere landet rundt, lyder det fra Air Greenlands administrerende direktør, Michael Højgaard, som KNR har talt med onsdag.
- Det er en trist dag. Det bliver sørgeligt at skulle sige farvel til medarbejdere, der altid har arbejdet for os, siger Michael Højgaard.
Direktøren fortæller, at arbejdet med at finde frem til, hvem der bliver afskediget, begynder torsdag.
Læs også Servicekontrakt giver flere rejsemuligheder for østgrønlændere