Air Greenland viser Dash-8 frem

På søndag åbner Air Greenland portene til hangaren i Nuuk med de nye Dash-8 fly.
Foto © : KNR
Skrevet af mlk
28. juli 2010 12:46

Flyinteresserede store og små kan se de nye fly både indefra og udefra og få svar på alle spørgsmål fra en pilot og en flymekaniker. Hangaren er åben fra 15 til 17 via hovedindgangen over for skiliften i Nuuk.

Med det åbne hus vil Air Greenland råde bod på, at Dash-8's indtog i Grønland i maj blev 'overskygget' af askeskyen, som plagede den internationale lufttrafik på dette tidspunkt.

Dash-8 blev indkøbt, fordi de er mere brændstoføkonomiske end Dash-7, og fordi det er blevet svært at få fat i reservedele til Dash-7-flyene.

De to Dash-8 hedder Qarsoq og Suloraq