Air Greenland på forkant med stormen

Air Greenland venter store trafikale problemer på grund af vejret.
29. november 2013 04:46

Stormen har nemlig ramt Nuukområdet igen. Vindstødene kan komme op på 30 m/s og det styrter ned med regn lige nu, der har gjort alle veje isglatte. Derfor venter Air Greenland, en lang række aflysninger på flyvningerne til og fra Nuuk i dag. Ialt ventes omkring 200 passagerer at blive berørt aflysningerne.

Air Greenland valgte i går at tage konsekvenserne af de dårlige vejrudsigter for Nuuk-området og omlagde hele trafikprogrammet for i dag, så passagererne har mulighed for at planlægge deres dag. Omlægningerne betyder, at alle flyvninger til og fra Nuuk enten er aflyst eller udsat til efter klokken 16 i morgen eftermiddag. Her ventes det ifølge de seneste vejrprognoser at være muligt at begynde afviklingen af trafikken ind og ud af Nuuk.

Samtidig er flyvningerne mellem Paamiut og Nuuk samt Sydgrønland og Nuuk helt aflyst og afvikles først lørdag.

Derimod ventes trafikken til Sisimiut og Nordgrønland at blive gennemført næsten som planlagt.

Atlantmaskinen flyver planmæssigt fra København til Kangerlussuaq. Derimod er returflyvningen fra Grønland til Danmark udsat til afgang fra Kangerlussuaq til i aften kl. 20.40 med ankomst til København tidligt lørdag morgen.

Air Greenland oplyser, at alle passagerer, der berøres af trafikomlægningerne vil blive kontaktet, og samtidig vil selskabets hjemmeside også løbende blive opdateret.