Air Greenland fik overskud

Air Greenland koncernen fik i 2010 et overskud før skat på 62,5 mio kr. Efter skat var resultatet 41,1 millioner kroner. I forhold til året før var det en stigning på henholdsvis 9,7 og 4,3 millioner kroner.
Skrevet af Karsten Sommer
11. marts 2011 06:39

Bestyrelsen i Air Greenland betegner resultatet som tilfredsstillende. Blandt de væsentligste årsager til overskuddet er et godt år for selskabets charterafdeling med høj aktivitet inden for olie- og mineralefterforskningen.

Passager-, post- og fragtmængderne var samlet set på niveau med 2009, hvilket i lyset af den stigende konkurrence også betegnes som tilfredsstillende.

De samlede lønomkostninger i Air reenland faldt med 18,5 mio kr, hvilket blandt andet skyldes at man solgte selskabets anden Atlantmaskine - Boeing 757 Kunuunnguaq - og overdragede salgskontorer til Grønlands Rejsebureau.