Air Greenland brugte airbus'en til charterflyvning

Trods de mange utålmodige passagerer, fløj Air Greenland i dag charterflyvning for amerikanerne på Thule-basen.
Skrevet af Jaaku Lyberth
21. april 2010 11:41

Air Greenland største fly - airbus 330 - blev i dag brugt til at fragte passager og fragt til Thule. De ventende passagerer i Kangerlussuaq og Nordgrønland måtte nøjes med den noget mindre boeing 757.

Beslutning bunder i flyseselskabets kontrakt med det amerikanske forsvar, siger salgschef Udo Glashoff.

Kontrakten med amerikanerne er meget specifik, og Air Greenland har ikke mulighed for at udsætte denne flyvning, så længe der kan flyves.

Det er desuden kun Air Greenlands airbus, der kan løfte den store mængde fragt, som indgår i kontrakten med US Air Force, og derfor var det airbus'en, der måtte flyve omkring 26 tons fragt til Thule Air Base, forklarer Air Greenlands kommunikationsmedarbejder Pia Christensen Bang.

Mens 200 passagerer, der var strandet i Kangerlussuaq og Nordgrønland i dag får muligheden for at flyve til Danmark, så er Nuuk stadig lukket.

Grunden til, at Air Greenland har ikke fløj passager fra Nuuk til Kangerlussuaq lige før det grønlandske flyveforbud er, at der ikke var tilstrækkelig overnatningskapacitet i Kangerlussuaq Desuden har det været meget usikkert, hvornår passagerne kunne flyves videre, forklarer hun.

Air Greenland arbejder i øjeblikket på at få passagerer til og fra Nordgrønland, men kan ikke sige noget om, hvornår de kan have alle de ventende passagerer fremme.

Boeing'en ankom her til formiddag til Kangerlussuaq med de første 200 passagerer fra Danmark, som skal videre til Nordgrønland.