AG: Det er en ommer

Som vi tidligere i dag omtalte på KNR.gl, så havde AG været på rov efter billeder på Facebook, men havde desværre snuppet forkerte billeder til avisens forside, fra en aldeles uskyldig og intetanende ung piges Facebook-profil. Der har gennem dagen skabt røre og debat blandt Facebook-brugerne.
Skrevet af Simon Uldum -
07. maj 2013 13:23

Ansvarshavende redaktør i AG, Christian Schultz-Lorentzen, skriver i en pressemeddelse:

-AG beklagede tidligere på dagen, at vi i en artikel om to unge piger fra Aasiaat, der er blevet dømt for mord, har bragt et fotos af Ivinnguaq Brandt, der har samme navn som den dømte. Da vi blev opmærksom på fejlen, ændrede vi øjeblikkelig vores elektroniske udgave af avisen, som kan købes på hjemmesiden.

Det viser, at sig desuden, at papiravisen imod normal praksis, endnu ikke er blevet distribueret til et mylder af forhandlere på kysten. Derfor har vi valgt at tilbageholde hele oplaget og trykke et nyt, som vil komme i handlen hurtigst muligt i en korrigeret udgave.

AG beklager endnu engang fejlen med den kortvarige e-avis på hjemmesiden . Det har vi  naturligvis også gjort personligt overfor Ivinnguaq Brandt, der uheldigvis blev offer for avisens fejl, slutter Christian Schultz-Lorentzen.