Afsløringerne bliver ved

Først kom der afsløringer om at indianer og inuit børn bevidst var blevet underernæret af den canadiske regerings forskere, for at studere hvilken indflydelse det havde på børnene. Så kom der afsløringer om, at forskere også have misbrugt TB vacciner i stedet for at give børnene sunde boliger og sund mad, til at bekæmpe TB’en.
30. juli 2013 05:48

Og nu er der kommet endnu flere afsløringer, denne gang om en kostskole, St Anne’s, i Fort Albany nær James Bay i provinsen Ontario. Den var ledet af den katolske kirke, sammen med den canadiske regering.

Kostskolen var blevet undersøgt igennem fem år af politiet, på grund af rygter om mishandling i 1990’erne. Dokumenterne fra disse undersøgelser er blevet hemmeligholdt af regeringen, men nu VIL indianerne have dem, så alle kan se hvad der skete, og måske kan nogle af ofrene nå at få erstatning.

Politiets undersøgelse viste at indianerbørnene var blevet udsat for seksuelt misbrug, blev tvunget til at spise deres eget opkast og blev pint i en hjemmelavet elektrisk stol.

Fem personer fra kostskolen blev idømt straffe.

Edmund Metatawabin, indianer fra Fort Albany, udtaler til CTV NEWS, at han selv blev sat to gange i den elektriske stol som barn. Han er nu 65 år og kæmper ivrigt for at dokumenterne bliver frigivet inden det bliver for sent.