Ekspert om forældretests: Afskaffelse kan forværre forældrenes vilkår

Mens debatten om forældretests raser, viser rapport, at de udskældte tests også beskytter forældrene. At fjerne dem kan gøre situationen endnu sværere for forældrene.
De omdiskuterede forældretests har både ført til demonstrationer i København såvel som Nuuk. Men en afskaffelse bringer nye problematikker med sig for forældrene. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
Skrevet af Markus Valentin
02. december 2024 07:35

Den danske socialminister Sophie Hæstorp Andersen ønsker at stoppe brugen af forældretests i anbringelsessager, hvor forældrene har grønlandsk baggrund.

Derfor har hun sendt et brev til kommunerne og opfordret dem til at genoverveje testenes brug.

Men en afskaffelse af forældretestene kan forringe forældrenes retssikkerhed i sagsbehandlingen. Det fortæller Karen Margrethe Dahl. Hun er chefanalytiker hos Vive og har været med til at forfatte rapporten, der kortlægger, hvad der sker i danske anbringelsessager med grønlandske børn.

- Jeg er bange for, at de ikke får en fordel af det, fordi der ikke er et alternativ.

Det indeholder en forældretest

En forældrekompetenceundersøgelse bør som udgangspunkt altid indeholde:

  • Samtaler med forældrene (og evt. samlevere)
  • Samtaler med barnet (dog afhængig af barnets alder og modenhed)
  • Observationer af samspillet mellem barn og forældre
  • En gennemgang af relevante sagsakter
  • Yderligere information om barnet eller forældrene fra relevante aktører
  • En gennemgang af undersøgelsens resultater med forældrene.

Som supplement kan en eller flere af følgende være relevante efter en konkret vurdering og særskilt aftale:

  • Psykologisk testning af forældrene (kognitive tests eller personlighedstests)
  • Psykologisk testning af barnet (kognitive tests eller personlighedstests)
  • Observationer af barnet i daginstitution, skole el.lign.

Kilde: Socialministeriet: Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser.


Den bedste dårlige løsning

Manglende alternativer til de nuværende tests kan, ifølge Karen Margrethe Dahl, stille forældrenes retssikkerhed dårligere, da testene er et redskab, der både skal vise forældrenes psykologiske styrker og udfordringer.

- Så står beslutningen bare på sagens forskellige begivenheder, som tegner og tyder på en dårlig forælder, der ikke er i stand til at varetage sit barns behov. Du kan tage testene ud, men du kan ikke putte noget ind i stedet for.

Men sagen er kompleks.

På den ene side hælder Karen Margrethe Dahl mod ikke at bruge den psykologiske del i forældretestene.

- Når testen på forhånd gør forældrene så bange for at blive misforstået, er det ikke et godt grundlag at vurdere ens styrker som forældre. Hvis forældrene er så utrygge ved det, skal man måske bare lade være.

Karen Margrethe Dahl, Chefanalytiker VIVE
Karen Margrethe Dahl er chefanalytiker hos Vive, det danske center for social forskning, og forfatter bag rapporten fra 2022, der så på anbringelsen af grønlandske børn i Danmark. Foto © : VIVE

På den anden side tilføjer hun, at den kulturelle bias, der allerede eksisterer i sagerne i dag, kan forværres ved en afskaffelse af testene

- Man skal passe på med at kræve, at der slet ikke bliver lavet inddraget autoriserede psykologer i anbringelsessager. Testene har også et stærkt fokus på at afdække forældrenes ressourcer, og det går man så glip af.

- Jeg kan frygte, at man ender i et svagere og måske endnu mere kulturelt biased anbringelsesgrundlag, hvis der ikke har været en autoriseret psykolog inde over og vurdere forældrenes grundlæggende evne til at se deres børns behov.

Forældretests skulle give sikkerhed

I sin tid blev testene indført for at sikre forældrene tryghed gennem en dokumenteret proces i deres sag, hvor samtaler med sagsbehandler og psykolog bliver nedfældet på papir.

- Den øgede brug af forældrekompetenceundersøgelser er indført for at styrke forældrenes retssikkerhed i tvangsanbringelsessager, står der i Vive-rapporten fra 2022.

Men det er, ifølge Vive-rapporten, ikke helt unormalt, at forældrene oplever, at der står ting i deres sagspapirer, de ikke kan genkende. Eller at sagsbehandleren og psykologen har indskrevet diagnoser, de ikke er diagnosticeret med.

Rapport om anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.

Rapporten viser, at grønlandske forældre oftere får fjernet deres børn end danske forældre i tilsvarende livssituationer – præcis 1,4 gange oftere.

Konklusionerne viser, at der opstår udfordringer i samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier. Årsagerne i rapporten er blandt andet:

  •  Dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
  •  Mangel på uvildige tolke
  •  Manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
  •  Manglende kendskab til de danske krav til børneopdragelse hos grønlandske forældre
  •  Fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
  •  Mangel på tests af forældre på grønlandsk

Dertil viser rapporten, at grønlandske børn, der anbringes, trives bedre end danske. Det kan skyldes, at grønlandske børn i højere grad er anbragt på baggrund af forældrenes vanskeligheder fremfor børnenes.

Kilde: Vive-rapport 2022: Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark - fra danske kommuner.

- I nogle af sagerne oplever forældrene i stedet, at deres position som forældre svækkes, ved at problemerne i familien bliver tydeliggjort af en autoriseret psykolog, som, de oplever, står på samme side i sagen som den kommunale sagsbehandler, skrives der i rapporten.

Nye forældretests, der er målrettet grønlandske familier og kultur, er under udvikling, men kan først være klar om flere år.

- Det er ikke nemt at finde en test, der passer til alle grønlændere, for det er en varieret gruppe. Hvad er den grønlandske kultur, som størstedelen af grønlænderne kan se sig selv i, også når de bor i Danmark? 

Svær beslutning

Det er en svær beslutning for kommunerne, om testene bør stoppe, fordi det handler om, hvilken hensigt der vejer tungest:

Forældrenes oplevelse af testene, eller socialrådgivernes faglige grundlag for deres beslutning.

- Skaber den kun mistillid og utryghed, så synes jeg ikke, den virker. Selvom vi måske fagligt tænker, at det kunne være meget godt at lave testen for at se, hvad den giver, fortæller Karen Margrethe Dahl.

Alligevel giver hun udtryk for, at hvis testen droppes, så vil det ikke forhindre, at kommunen griber ind og foretager en anbringelse.

- Jeg frygter, at anbringelsen alligevel gennemføres, fordi man som kommune er forpligtet til at gribe ind, når man observerer et barn, der ikke er i trivsel.